Temaaften om RJKs prøvesystem

Af: Lone Lyngbye, Medlemsudvalget

Torsdag de 23. marts afholdte vi årets første temaaften i RJK. Der mødte 34 engagerede hundeførere op – både nogle som aldrig har været til prøve, men også flere som har en del prøver bag sig.

Temaet var ”Prøvesystemet i RJK” og vi havde fået to erfarne dommere til at komme og fortælle om dette interessante emne, nemlig

  • Panel A dommer Henrik Møller
  • Panel A dommer Henrik Møller Rasmussen

Henrik Møller gav os en grundig gennemgang af systemet ud fra følgende overskrifter 

  • RJK’s prøvesystem og de enkelte klasser
  • Hvad man som prøvedeltager skal være opmærksom på både før og under prøven
  • Hvordan dommerne dømmer og hvad de vægter højest
  • Andre gode råd til os som hundeførere

Der var plads til spørgsmål og der var god spørgelyst blandt deltagerne. De 2 X Henrik svarede fyldestgørende på alle spørgsmål.

Det var et informativt arrangement, og flere deltagere gav efterfølgende udtryk for, at de nu er klar til at kaste sig ud i det at gå til prøver.

Derudover var det en hyggelig aften, hvor medlemmerne kunne mødes og tale sammen om deres hunde og andre ting. Vi fik også et par nye medlemmer i klubben denne aften.

Aftenen blev krydret med et besøg fra Potehuset i Haslev, som sponsorerede flotte præmier, og havde en fin stand, hvor man kunne købe lækkerier til sin hund. Potehuset sælger 100% naturlige snacks & godbidder til hunde. Se deres lækre udvalg på potehuset.dk. Tak til Ann Britt fra Potehuset for de flotte præmier.

Medlemsudvalget har allerede næste temaaften i støbeskeen. Så hold øje her på siden, der kommer snart mere information om dette arrangement.