Information til opdrættere

Er du opdrætter? Eller skal du bare have et enkelt kuld hvalpe?

Så kan du give dine hvalpekøbere et halvt års gratis medlemskab i RJK. Du skal blot gøre to ting.

Når du opdrætter et kuld hvalpe og udfylder registreringen til DKK, skal du huske at sætte flueben i feldtet 

”Stambogsføres dit kuld via DKKs aftale med Retrievernes Jagthundeklub (RJK)  og ønskes materiale fra RJK til hvalpekøberne, så bekræft venligst”

Dette flueben sikrer, at DKK lægger en folder om RJK med i velkomstpakken.

MEN DET ALLERVIGTIGSTE er, at RJK hurtigst muligt får besked og kan byde dine hvalpekøbere velkommen i klubben. Og her har vi brug for din hjælp til følgende:

  • Spørg dine hvalpekøbere om de vil have et halvt års medlemskab.
  • Send en mail til sekretariatet når du har afleveret hvalpene. Vi skal blot bruge medlemmets navn, adresse samt e-mailadresse.

Når du har gjort det, så sørger vi for, at nye medlemmer bliver oprettet, og at de får relevant information om den første hvalpetid, træning og andre arrangementer.

De første gode råd bliver sendt i dagene lige efter, at medlemmet er blevet oprettet i klubben. Disse råd handler om den allerførste tid med hvalpen.

Derfor er det selvfølgelig optimalt, hvis de bliver oprettet samtidig med, at de får hvalpen hjem. Vi ved, at der er mange ting at gøre, når man afleverer et kuld, men kan du sende os besked samme dag, eller måske et par dage før du afleverer hvalpene, får hvalpekøberne de relevante råd på rette tidspunkt.   

Vi håber, at du vil hjælpe med til at endnu flere får glæde af klubbens aktiviteter.