Info til markprøvedeltagere

17.08.2025

Om ændret lodtrækningsprocedure til vinderklasse markprøverne


Lodtrækningssystemet er blevet tilrettet elektronisk, så systemet nu er klar til at håndtere en vægtet lodtrækning. Dette tiltag er taget for at sikre en mere ligelig fordeling af muligheden for at stille hund i vinderklasse markprøve.
Det er således foreløbig kun på vinderklasse markprøver det udrulles

Det betyder følgende:

  • Når der trækkes lod, ser systemet på om hunden er udtrukket på tidligere prøver, således at:
  • Der trækkes først lod blandt hunde der ikke tidligere er udtrukket
  • Derefter blandt hunde der er udtrukket 1 gang tidligere.
  • Derefter hunde der er udtrukket 2 gange tidligere osv.

(Teknisk foregår det selvfølgelig i samme lodtrækning)

Dommere kan som tidligere år benytte wildcard udfra antal markprøver de har dømt i forholdet 1/1. Det nye er, at det vises i kataloget om en hund deltager med wildcard. Hunde der har benyttet wildcard, deltager uden om det vægtede system.

RJK er glade for at vores IT udbyder har udviklet et system, så alt foregår 100 % elektronisk.