Hvalpe og unghunde seminar i Jylland

02.09.2023

RJK afholder en dag for hvalpe og unghunde lørdag d. 23. september.


Det vil foregå på Momhøj Naturcenter, Kibækvej 19, 6933 Kibæk.

Programmet vil være, at nogle af RJKs erfarne trænere præsenterer en række øvelser, som hvalpe og unge hunde kan have glæde af. Disse trænere står også til rådighed for spørgsmål og samtaler om hunde og de problemer, man kan løbe ind i som ny hundeejer.

Prisen for deltagelse i dagen er 100 kr. som betales på dagen 

Ved tilmelding oplyser man om hundens alder.

Deltagere bør medbringe egen fortæring og måske regntøj. Og til hunden medbringer man snor, vand, godbidder og hvad man ellers mener, den får brug for.

Tilmelding til tlf: 40 91 60 54 senest 18. september.

På gensyn

Træningsudvalget i RJK